BO VED VANDET
KÆRLIGHEDEN OVERVINDER ALT
Hvorfor flytter man fra en stor by, hvor man har levet sit liv i 65 år til en lille landsby ved vandkanten? Først og fremmest fordi man har mødt en sød pige der bor i landsbyen, og som overhovedet ikke kunne tænke sig at flytte til storbyen.
Det var forbundet med mange spekulationer inden den endelige beslutning om flytning blev taget. Efter 3 års bosættelse må jeg konstatere at alle mine spekulationer var unødvendige, jeg har ikke fortrudt ”udflytningen” en eneste dag.
Jeg er kommet til et lille samfund hvor alle kender hinanden, kender deres familie og baggrund, og allerede her er der jo en kæmpe forskel i forhold til byen, hvor du knap nok ved hvad naboen hedder. Hvis man ønsker at blive ”intrigeret” i livet i landsbyen, er der mange muligheder tilstede.
Her i Thorøhuse har vi ikke en skole ingen købmand ingen slagter heller ikke nogen kirke men vi har heldigvis et forsamlingshus. Landsbydød bekæmpes bedst fra forsamlingshuset – er der nogen der siger – og det nok ikke helt forkert. Det eneste, jeg kendte til et forsamlingshus i mine unge dage, var forsamlingshuset i Ubberud, hvor Peter Belli eller Keld og the Donkeys spillede til bal om lørdagen, så tog vi vores Puch knallert og kørte til ”bondebal” og var nogle farlige drenge, der bød de lokale piger op til dans med det resultat, at vi fik nogle øretæver og sjældent nåede til festens afslutning. At jeg en dag skulle blive formand for et forsamlingshus, havde jeg nok aldrig troet – men det er jeg altså blevet.
Jeg husker tydeligt den første aften, Birthe spurgte, om jeg ville med til fællesspisning – uha tænkte jeg, mon der er nogen, der vil uddele øretæver, og hvordan tager de lige imod sådan en ”gadedreng” fra storbyen.
Men det gik selvfølgelig rigtig godt, blev rigtig godt modtaget af en masse dejlige og hyggelige mennesker. Så for mig var ( og er stadigvæk) forsamlingshuset i Thorøhuse et meget positivt og glædeligt bekendtskab.
Der er mange frivillige mennesker involveret, for at alle arrangementer skal
fungere, der skal planlægges, bookes, købes ind, dækkes borde, laves mad, opvask
og rengøring og m.m. Torsdagsholdet skal have pudset vinduer, fyldt salt- og peberbøsserne og ordnet de udendørs arealer. Tak til alle jer, der gør et utroligt flot stykke arbejde for at tingene skal lykkes - også med en stor succes.
Siden 1950’erne er 600-700 forsamlingshuse lukket, men der er stadig ca. 1000 tilbage, og de er en vigtig sidste bastion i landsbyernes kamp for ikke at uddø.
I Thorøhuse er forsamlingshusets koncept ikke ’suppe, steg og is’ - den holder ikke længere.
I dag er vores forsamlingshus et samlingssted for landsbyens beboere, her går man til koncerter, foredrag, fællesspisning, sy og strik, IT undervisning, vinsmagning, sankthans fest, oplever de lokale beboere når de laver kabaret - og mange andre spændende aktiviteter, et hus i konstant udvikling. Det er ikke et nøglehus men et hus hvor du mødes med landsbyens beboer, hygger dig og får nye og spændende bekendtskaber.
John Pedersen